Bliv medlem


Tak for interessen for Dansk InkassoBrancheforening (DIB).

Alle inkassovirksomheder, der har hjemsted i Danmark, kan søge om optagelse i Dansk InkassoBrancheforening.

Ansøgning om medlemskab sker ved skriftlig henvendelse, og afgørelsen træffes af bestyrelsen.

Til ansøgningen vedlægges:

  1. Dokumentation for autorisation.

  2. Årsregnskab og revisorberetning samt klientkontoerklæring fra revisor (skal ikke vedlægges, hvis inkassovirksomheden drejer sig om egne fordringer).

Årskontingentet

  • A-medlem +75 ansatte: 100.000 kr.

  • A-medlem op til og med 75 ansatte: 50.000 kr.

  • B-medlem: 15.000 kr.

Krav til medlemskab af Dansk InkassoBrancheforening

Et medlem skal være momsregistreret, have CVR-nummer og drive virksomhed på en sådan måde, at klienter får en effektiv og korrekt behandling af inkassationen af klientens udestående fordringer.

En inkassovirksomhed kan kun optages som medlem, hvis virksomheden drives på en korrekt måde samt dokumenterer solvens ved fremsendelse af årsregnskab eller, hvis et sådant ikke findes, en revisorerklæring.

Ved optagelse som medlem – samt efter ønske fra bestyrelsen – skal der fra statsautoriseret revisor / registreret revisor afgives skriftlig erklæring om, at klientmidler er konstateret til stede og i overensstemmelse med klienternes tilgodehavende, samt at klientmidlerne i øvrigt henstår på separat konto i pengeinstitut mærket klientkonto.