Salærer
Bekendtgørelse om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling
I det omfang udenretlig inddrivelse af en fordring sker ved en anden (f.eks. et inkassobureau eller en advokat), kan fordringshaveren kræve betaling af skyldneren for det hermed forbundne rimelige salærkrav i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 3, stk. 1.
Fordringshaveren kan dog maksimalt kræve, at skyldneren for den enkelte fordring skal betale følgende inkassobeløb:
Fordringer fra - til Inkassobeløb (ex. moms, jf. nedenfor)
0 - 1.000 kr. 500 kr.
1.001 - 2.500 kr. 850 kr.
2.501 - 5.000 kr. 1.200 kr.
5.001 - 10.000 kr. 1.550 kr.
10.001 - 25.000 kr. 2.050 kr.
25.001 - 50.000 kr. 2.700 kr.
50.001 - 100.000 kr. 3.450 kr.
100.001 - 250.000 kr. 4.650 kr.
250.001 - 500.000 kr. 7.700 kr.
500.001 kr. - 7.700 kr. + 1 % af den del af fordringen, der overstiger 500.000 kr.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024 og gælder for inddrivelsesomkostninger, hvor det pågældende betalingskrav opstår efter bekendtgørelsens ikrafttræden.
Ved »fordring« skal forstås hovedkravet (inkl. moms) med tillæg af renter påløbet før forfaldsdagen, men ikke renter efter forfaldsdagen (morarenter). Endvidere skal medregnes administrationsgebyrer og andre gebyrer, som fordringshaveren i henhold til aftale er berettiget til at kræve betalt af skyldneren forud for forfaldsdagen, dvs. inden en eventuel betalingsmisligholdelse fra skyldnerens side.
Der kan kun medregnes moms af inkassobeløbene, hvis fordringshaveren ikke er momsregistreret.